Ny standard for succes: Hvem vil betale for medicinen og hvor meget?

Der var engang for ikke så længe siden i biotekbranchen, hvor en vækstvirksomheds standard for succes var at få et nyt lægemiddel godkendt. Sådan er det ikke i dag, eftersom medicinpriserne er under kæmpepres fra dem, som betaler for medicinen, dvs. staten i Europa og Canada samt sundhedsforsikringsselskaberne og Medicare/Medicaid i USA. Branchens nye standard for succes er at kunne foretage en korrekt vurdering og fastsætte den rigtige pris på medicinen i et stadigt barskere og mere udfordret tilskudsmiljø, hvor resultater er altafgørende.

 

Fastsættelse af medicinpriserne

Vores interesse i prisfastsættelse og betalere udspringer ikke kun af de populære mediereportager om nye og eksploderende udgifter til ældre lægemidler mod sjældne sygdomme – som eksemplet med branchens enfant terrible, Martin Shkreli, nu miskrediteret direktør for Turing Pharmaceuticals – men også til diabetesmedicin fra vores foretrukne lokale medicinalvirksomhed, Novo Nordisk. Vi fulgte alle med og følte smerten, da Novo Nordisks børsværdi i juli faldt 10 mia. dollars som følge af annoncerede prisfald i USA. Hvordan opstod dette prispres? Før i tiden var det sådan, at stater og sundhedsforsikringsselskaber kunne regne med, at nye generiske lægemidler ville holde omkostningerne i skak, når nye, specifikke biologiske lægemidler blev lanceret til skyhøje priser. I 2016 var næsten 90% af de lægemidler, som blev ordineret i USA og Europa, dog generiske eller biosimilære lægemidler, selv til behandling af komplekse sygdomme. Sammen med den skarpe konkurrence – for Novo Nordisk især fra Sanofi – er det ved at sætte en stopper for de høje priser, eftersom betalerne skal skære ned på omkostningerne og holde medicinpriserne op mod de økonomiske fordele.

Den nye standard er, at der ikke længere betales for antal solgte tabletter, men derimod for et fald i farmakoøkonomiske parametre. Schweiziske Novartis har f.eks. for sit nye middel mod hjertesvigt, Entresto, indgået en aftale med to store amerikanske sundhedsforsikringsselskaber om tilskud baseret på en andel af forsikrede patienter, som indlægges på grund af hjertesvigt. Novartis er ikke alene – alle direktører i lægemiddelindustrien ved, at betaling baseret udelukkende på resultater bliver meget mere relevant i fremtiden.

 

Hvad er så resultatet?

Derfor skal de biotekvirksomheder, som udvikler disse nye lægemidler, nu indkalkulere resultatbaserede farmakoøkonomiske faktorer i deres succesmodeller. Markederne vil ikke længere belønne den simple kendsgerning, at et nyt lægemiddel er blevet godkendt, men i stedet afvente data for at se, hvor godt det virker på den pågældende sygdom, før lægemidlets pris, dets værdi, kan vurderes fuldstændigt og komme virksomheden til gode. Det betyder, at ventetiden for værdiskabelse kommer til at strække sig længere end til selve godkendelsen.

Men som med alt andet i tilværelsen er det også sådan for lægemidler, der virkelig kan kurere eller forandre en sygdom og effektivt reducere samfundets udgifter til behandling, at tålmodighed betaler sig.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *