Lægemiddelindustrien har fået øje på værdien af kvindelige ledere

Den britiske lægemiddelgigant Glaxo Smith Kline (GSK) udnævnte i sidste uge Emma Walmsley til ny adm. direktør efter Sir Andrew Witty, som havde haft posten i otte år. Emma Walmsley er 47 år og er rekrutteret internt fra en stilling som chef for Consumer Business, som varetager GSK’s ikke-receptpligtige lægemidler som paracetamol samt hudprodukter, tandpasta mv. Hun er den første kvinde i spidsen for et af de virkelig store lægemiddelvirksomheder og er derfor værd at omtale.

Udnævnelsen er interessant på flere niveauer. Først og fremmest kan vi glæde os over, at der kommer flere kvinder i topledelsen, så der skabes en bedre balance i virksomheders og organisationers ledelse; det er på høje tid. Her i Danmark er vi forholdsvis langt fremme med mange kvinder på topposten i førende virksomheder, især i sundhedssektoren. En undersøgelse i Harvard Business Review viser, at når der er flere kvinder i bestyrelseslokalet, bliver drøftelserne mere balancerede, retfærdige, gennemtænkte og velovervejede. Kort sagt, testosteron alene gør det ikke, og jeg støtter varmt den større balance i virksomhedernes beslutningsproces, som kommer med flere kvinder på lederposter.

For GSK selv er det en interessant udnævnelse, da Emma Walmsley ikke som sådan er en lægemiddelperson. Selv om hun har arbejdet i GSK i et stykke tid, var hun i mange år ansat i L’Oréal, hvor hun ledede Kina-divisionen. Det er usædvanligt, at et lægemiddelfirma har en topchef, der ikke er fra branchen. En undtagelse, der bekræfter reglen, er Novartis’ adm. direktør, Joe Jiminez, som kom fra Heinz og ketchup, og som nu gør et fantastisk stykke arbejde og har bragt innovation, entusiasme og værdi til det schweiziske firma.

Udfordringerne

Under adm. direktør Andrew Witty er det ikke gået helt godt for GSK. Virksomhedens kæmpe blockbuster, astmapræparatet Adavair, har mistet sin patentbeskyttelse, franchiseforretningen inden for onkologi blev solgt til Novartis (en dårlig idé ifølge bred opfattelse), og virksomhedens eneste væsentlige indtægter kommer fra dens hiv-antiretrovirale forretning. Med en udbyttesats på over 4% går hele den frie pengestrøm til kontant aktionærafkast, og der er ikke mange penge i kassen til at forske eller insource nye lægemidler for til at fylde pipelinen.

Det logiske valg ville have været en forsknings- og udviklingsorienteret topchef, som kunne opbygge pipelinen på ny og få virksomheden ud af dødvandet. Så adm. direktør Walmsley har sine udfordringer, og hele den britiske forretningsverden følger med, da hun nu er den øverste kvindelige topleder i landet. Spændende tider.

Og hvad kan vi lære af det? Blev ved med at ansætte flere kvinder på topposter, og overvej, om det ikke kan være forfriskende og måske endda nødvendigt for store virksomheder at hente nye ideer og kræfter ind udefra. For Novo Nordisk, som netop har valgt endnu en insider til at overtage roret hos Danmarks ypperste virksomhed, er spørgsmålet, om de dermed får nok innovation og nye, friske ideer til fortsat at kunne vokse som en af verdens førende?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *